20. mar. 2009
Af af Preben Petersen
Sidsel færdig i X Factor
Sidsel synger en af John Lennons mindre kendte sange ?How?? fra ?Imagine?-albummet til Big Band-temaet.
Foto: James Thisted
I en meget lige semifinale blev det Sidsel, der trak det korteste strå.
I en spændende X Factor-semifinale, hvor dommerne gemytligt hakkede løs på hinanden og de store følelser blev sat i bevægelse, endte følsomme Sidsel med at blive sendt ud. Dermed har alle tre dommere overraskende nok en deltager hver med i finalen.
Deltagerne tog alle midler i brug for at klare sig videre - der blev dedikeret sange til børn, kærester, danselærere og dommere, og Sanne Salomonsens sangkatalog kom under kærlig behandling.
Da regnskabets time kom, måtte Thomas Blachman og resten af Danmark vinke farvel til Sidsel. Dermed bliver konkurrencens endelige vinder enten færøske Linda, den sammensatte gruppe Alien Beat Club eller friske Mohamed, der de sidste to gange har været i farezonen.