Se Petra i Menneskeforsøg stille op til grænseoverskridende forsøg
I aften kl. 21 kan du se Petra Nagel udsætte sig selv for de underligste forsøg i programmet ”Menneskeforsøg”.
Petra Nagel er en af værterne i programmet, hvor de indgår i forskellige forsøg, der gerne skulle få seerne til både at grine og samtidig lære noget.
-I et af forsøgene skal vi skal prøve at leve som planter. Nogle har en teori om, at vi fødes rene for derefter at ødelægge vores kroppe med alt det, vi fylder i dem. Derfor prøver vi i 24 timer at leve som planter. Det vil sige, vi skal faste i 24 timer og stå med fødderne nede i jorden, mens der er sol – men jeg kan dog tage hjem og sove, fortæller Petra Nagel til BILLED-BLADET.
Det værste forsøg, Petra har været med i er dog et forsøg med at undersøges kroppens affald.
-DET var meget grænseoverskridende. Der skulle vi jo have undersøgt vores afføring. Jeg er en meget feminin pige, så det var langt over mine grænser.
Petra er tidligere kæreste og nu rigtig god ven med Joakim Ingerversen.
-Han er min diametrale modsætning. Han kaster sig bare ud i tingene – uden at tænke på, om han kommer til skade. Vi var kærester første gang, da Joakim var 21 (Joakim er i dag 26, red.) I dag er vi bare rigtig gode venner, og jeg er lidt misundelig på ham, fordi han er så frygtløs. Jeg er mere forsigtigt, mener Petra Nagel, selvom hun ret frygtløst kaster sig ud i mærkelig ting i ”Menneskeforsøg”.