SE BILLEDET: Christian Degn for lang til et flysæde
Den 37-årige ”Hammerslag”-vært Christian Degn kan prale af at være 2 meter og otte centimeter i højden, og det er ikke altid en fordel.
DR-værten er nemlig særligt udfordret, når han skal rejse med fly, for her er ikke altid benplads nok.
- Den var ny! Har fået to flysæder. Kunne slet ikke komme ned i ét…God weekend og pas på knæskallerne derude!!, skriver han på Facebook.
LÆS MERE: TV-værter løber for DR
Christian Degn kunne ikke få plads
På billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses ”Hammerslag”-værtens anstrengelser for at få plads til sine ben i flyet.
Det er tydeligt, at den gode TV-vært ikke har kunnet få plads til sine lange ben i et sæde lige meget, hvordan han har vendt og drejet sig.
Christian Degn har samtidig brugt hashtagget #tallmanproblems, så det ligner et problem, han har oplevet før.
Christian Degn var konferencier
TV-værten har da også tidligere udtalt, at han har været vant til at blive kigget efter på gaden på grund af sin imponerende højde.
Christian Degn har desuden haft en begivenhedsrig sommer, hvor han blandt andet var konferencier på Gilleleje Festival.