Sådan er det gået Patrick efter Gift ved første blik
Patrick havde svoret, at han som minimum ville have sit ægteskab til at holde de fem uger.
Men det sluttede efter lidt over to.
– Jeg er ærgerlig – det semivirkede for mig. For jeg var jo glad for Olivia på trods af det hele. Mon det kunne have lykkes efter fem uger, hvis vi havde prøvet? Jeg ved det ikke, det kan vi kun spekulere i…
Han og Olivia har ingen kontakt efter optagelserne.
– Hvis hun ikke kan holde mig ud i syv døgn, skal man ikke være i mit liv. Er jeg virkelig så slem?
Patrick dater
Patrick har ikke fundet en kæreste, siden han og Olivia sluttede eksperimentet, men han er overvældet over alle de søde kvinder, der har skrevet til ham.
– Der er rigeligt, der har skrevet – der mangler jeg ikke noget, ler han.
– Nogen skrev allerede næsten efter brylluppet. Mange har også bare skrevet med rosende ord uden bagtanker. Jeg smser med 100 mennesker. De tager tid ud af deres dag, og så vil jeg gerne svare.
Patricks datingliv har derfor ikke stået stille, siden kameraerne slukkede.
– Jeg datede en måned efter Olivia. Det gik ikke, men jeg har lige været på date med en anden, og vi skal ses igen. Hun var en af de første, der skrev. Noget med, at jeg havde et charmerende smil …
– Så eksperimentet virkede på sin vis for mig. Det var ikke sådan, det skulle have virket – men pyt.