21. feb. 2024
Af Karina Didriksen

Så du I hus til halsen? Sådan gik det med Kirstens hus i Horne

Kirsten fra "I hus til halsen".
Kirsten fra "I hus til halsen".
Foto: Matias Brenø Olsson/DR
I afsnit 9 af ”I hus til halsen” søgte Kirsten hjælp af eksperterne med at få solgt sit gule hus i Horne.

Onsdag aften løb sæsonafslutningen af ”I hus til halsen” over skærmen på DR.

Her kunne man møde Kirsten, som søgte hjælp af eksperterne til at få solgt sit hus i Horne ved Hirtshals.

Der lå en tragisk baggrund bag. Hun havde boet i huset i flere år med sin mand, men han døde pludseligt efter at være blevet ramt af to store blodpropper.

Kirsten havde ikke længere lyst til at bo i huset, da det ikke længere betød noget for hende. Hun var allerede flyttet i et rækkehus og manglede blot at få sit hus solgt.

Med hjælp fra Line Franck, Dennis Lindequist og Kalle Thesbjerg samt familie og venner blev hendes hus forvandlet fra være et forladt hus til et moderne familiehjem med New Yorker-stemning.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-21/dr-afsnit-9x.jpg
Foto: Matias Brenø Olsson/DR

Vild forvandling

Det blev et af de vildeste forvandlinger i programmets historie, og resultatet var imponerende.

Husets pris lød oprindeligt på 995.000 kr., men Line Franck startede med at nedsætte prisen til 400.000 kr.

Efter istandsættelsen hævede ejendomsmægleren boligens pris til 695.000 kr. Til stor glæde for Kirsten.

Der var heller ikke et øje tørt, da Line Franck overraskede Kirsten med en melding fra banken.

Hvis Kirsten betalte 250.000 kr. i en straks-indsigelse under forudsætning af, at ejendommen blev solgt til den nye pris, så ville de frigive resten af gælden.

Solgt på rekordtid

Til sidst i programmet blev der spolet frem i tiden – dog kun én uge. Der var nemlig sket en vild udvikling med hussalget på rekordtid.

- Allerede tre dage efter, at vi var færdige her, kom der en køber, lød det fra en glad Kirsten til sidst i programmet.

Også programmets ejendomsmægler var begejstret og lykkelig på Kirstens vegne.

- Kirstens hus er blevet solgt, og hvis der var noget, jeg ønskede mig, så var det det, for hun har om nogen fortjent at komme videre med sit liv, sagde Line Franck og tilføjede:

- Hun skal ikke passe hus længere eller ligge søvnløs om natten. Hun skal bare nyde sit liv.

”I hus til halsen” vender tilbage med en ny sæson til næste år.

Læs mere om: