Så du hende i Kender du typen? Her er designeren Stasia Hallas’ flotteste looks
Der ventede Anne Glad og Flemming Møldrup noget af en bolig i ”Kender du typen?”.
Livstilseksperterne og vært Anna Lin var draget nord for København for at se på en kendt danskers hjem.
Et designerhjem
Allerede ved ankomsten får Anne Glad og Flemming Møldrup at vide, at der er tale om et besøg i en villa designet af Arne Jacobsen.
Hjemmet emmer af en fornemmelse for smukke ting, og stuen er da også prydet med jagttrofæer.
Efter en gennemgang skal de to eksperter give deres bud på, hvem der bor i villaen.
De gætter begge på den mangeårige tøjdesigner Stasia Hallas.
Dygtig designer
I mere end tre årtier har Stasia Hallas designet kjoler til en række prominente navne.
Hun har klædt skuespillere, modeller, dansere og mange flere på i sine designs, ligesom at de flokkes, når hun inviterer til modeshow i løbet af modeugen.
Stasia Hallas’ feminine designs er elsket af mange, og hun viser dem også gerne selv frem på den røde løber.
Øverst i artiklen kan du se et galleri med Stasia Hallas’ mange looks.