13. apr. 2022
Af Stine Schou

Rørende dokumentar på DR

Traumeleder Emilie Øberg.
Traumeleder Emilie Øberg.
Foto: DR
DR 1 åbner onsdag aften dørene til en ellers lukket verden, når de viser dokumentaren "Med livet i hænderne" om Danmarks største hospital, Rigshospitalet.

Traumecentret på Danmarks største hospital, Rigshospitalet, er normalt lukket land. Men i DRs nye og medrivende dokumentarserie "Med livet i hænderne" får seerne et unikt indblik i livet for personalet på "Riget".

I det første afsnit møder vi bl.a. traumelederen Emilie Øberg, der skal træffe hurtige beslutninger, der kan få betydning for, om patienterne overlever.

I aftenens afsnit bringer ambulanceredderne et ægtepar ind, der er kørt galt. I første omgang er fokus på manden, der fik et ildebefindende bag rattet, og som man mistænker har et dårligt hjerte. Men pludselig ændrer situationen sig for hans kone, der ikke har synlige skader.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0647262.jpg
Emilie Øberg og Rune Rasmussen.
Foto: DR

I serien får man et helt særligt indblik i, hvordan nogle af landets dygtigste specialister arbejder for at redde liv, men du kan også opleve det særlige univers i "Rigets" kældre.

"Med livet i hænderne" har premiere på DR1 onsdag den 13/4 kl 21.30. Serien er på seks afsnit, og de kan alle streames på dr.dk.

Læs mere om: