Reem fra X Factor bevarer roen trods status som storfavorit
Sammen med de to søskende, Anilde og Azilda, i gruppen ”Embarce” 17 årige Reem storfavorit til at vinde X Factor 2016.
Reem imponerer med sin store stemme, og der er faktisk helle ingen sange, hun frygter at kaste sig ud i.
Man skulle tro, succesen og favoritværdigheden ville lægge ekstra pres på den unge sangerinde, men det lader det ikke til at gøre.
- Det er ikke noget, jeg gider tænke på, fordi jeg har ikke brug for at sætte mere pres på mig selv end det, der er i forvejen, fortalte Reem til BILLED-BLADET, efter hun havde leveret endnu en toppræstationi liveshow nummer fire fredag 11. Marts.
Reem er glad for sin X Factor-optræden
Reem havde taget udfordringen op med at synge ”Hello” af Adele i fredagens liveshow. Og det fortryder hun ikke – tvær imod er Reem glad for endelig at have sunget netop den sang.
- Det er altid dejligt at stå på X Factor-scenen, og det er altid dejligt at synge en sang, man selv har været med til at vælge og har presset sig selv for at turde vælge, lød det fra en glad og smilende Reem, efter hun var gået videre til femte liveshow.
”Hello” er den sang, Reem indtil videre har nydt mest at synge, og det er en sang, hun har haft i tankerne længe.
Derfor følgte hun sig ekstra godt tilpas på scenen.
Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!
Alle kan vinde X Factor 2016
I år er alle X Factordeltagerne på et så højt niveau, at selvom der snakkes mere om nogle end andre, påstår Reem, at det er umuligt at vælge, hvem der er hendes største konkurrent.
- Der er så højt et niveau i år, så jeg vil ikke udpege én, og jeg kan ikke udpege én, lød det fra stortalentet Reem.
For hende er det vigtigt at fokusere på at gøre sit bedste hver gang, i stedet for at tænke på andres forventninger og lade sig presse af det.
Og fredag 18. marts, hvor temaet er David Bowie, bliver det spændende at se, hvordan dygtige Reem vil takle den udfordring sammen med sin mentor, Mette Lindberg.