Peter Aalbæk røbede planen for sin jord på Lyø i Kender du typen: Vidste du, at han allerede ejer en by?
Livstilseksperterne Anne Glad Wagner og Jacob Mouritzen var af vært Tobias Hansen inviteret en tur på Lyø for at se et sommerhus i ”Kender du typen?”.
Selv om det ikke gik strygende i pointquizzerne, endte de begge to med at gætte på den rigtige hovedperson.
Der var nemlig tale om filmmanden Peter Aalbæk.
Det kom frem i programmet, at han ejer et stort område på Lyø, hvor han har planer om at opføre 20 huse og måske en restaurant.
I programmet er det en idé som livstilseksperterne griner lidt af, men faktisk har Peter Aalbæk allerede realiseret noget lignende.
For han har nemlig sin egen landsby.
Det har han fortalt til Se og Hør, der også har været på besøg i Lillesyd, som er landsbyens navn.
Landsbyen, der er et økologisk samfund med 25 indbyggere i 2023, ligger tæt ved Herfølge.
Han drømmer om, at der engang kommer til at bo omkring 5000 indbyggere.
- Med tiden vil vi lave alt fra en vuggestue til et hospice. Det er ikke en protest mod det etablerede samfund, men bare for at se om vi kan lave nogle tilbud, som er lidt anderledes og ikke nødvendigvis dyrere, fortalte han dengang til Se og Hør.
Det er ikke kun Peter Aalbæk selv, der er investeret i Lillesyd. Det er hans kone Lise også.
Men Peter Aalbæks børn og børnebørn ynder også at bruge tiden i landsbyen.