18. jun. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Pernilla August spiller sammen med sine døtre i Hændelser ved vand: Sådan så Alba og Asta August ud som børn

Asta, Pernilla og Alba August
Asta, Pernilla og Alba August
Foto: Dan Mariegaard
De to dansk/svenske skuespillere Asta August og Alba August kan hver søndag opleves i den nye DR-krimi "Hændelser ved vand", som også deres mor, Pernilla August, spiller med i.

”Hændelser ved vand” er titlen på den meget anmelderroste krimiserie, der lige for tiden kan ses hver søndag på DR1.

Den svenske serie er baseret på en bog af samme navn, og handlingen springer mellem 1973, hvor der blev begået et forfærdeligt dobbeltmord, og 1991, hvor forbrydelsen endnu ikke er blevet opklaret.

I den fremtrædende rolle som den unge Annie Raft kan man opleve 31-årige Asta August, der i voksenudgaven spilles af Pernilla August, 65, som er den dansk/svenske skuespillers mor i virkeligheden.

Asta Kamma August som Annie Raft med datteren Mia, der i voksenudgaven spilles af Alba August. 
Asta Kamma August som Annie Raft med datteren Mia, der i voksenudgaven spilles af Alba August.
Foto: DR

Annie Rafts datter, Mia, spilles desuden af 30-årige Alba August, som også er datter er Pernilla August og dermed søster til Asta August.

De to unge skuespillere, der også har medvirket i danske produktioner, er døtre af Bille August, og herunder kan man se, hvordan de to skuespillere så ud som børn.

Bille August med døtrene Asta og Alba i 2005.
Bille August med døtrene Asta og Alba i 2005.
Foto: Ulla Aue
Asta og Alba august fotograferet i 2005 med deres far, Bille August, og bonusmor, Sara-Marie Maltha, samt lillesøster Amaryllis, som Alba har på armen, og lillebror Amadeus, der dengang var nyfødt. 
Asta og Alba august fotograferet i 2005 med deres far, Bille August, og bonusmor, Sara-Marie Maltha, samt lillesøster Amaryllis, som Alba har på armen, og lillebror Amadeus, der dengang var nyfødt.
Foto: Benjamin Kürstein

"Hændelser ved vand" sendes søndag klokken 20.00 på DR1, og alle afsnit kan ses på DRTV.

Læs mere om: