23. mar. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Nye billeder afslører stor overraskelse i Julehjertets Hemmelighed-opfølger

Julehjertets Hemmelighed
Julehjertets Hemmelighed
Foto: DR
Snart er der premiere på "Julehjertets Hemmelighed"-opfølgeren "Troldehjertets Hemmelighed", og nye billeder afslører, at der er forandringer på vej for én af karaktererne.

Tusindvis af seere fulgte med, da DR i december sendte julekalenderen ”Julehjertets Hemmelighed”, og det var ikke så lidt, herskab og tjenestefolk måtte igennem i den begivenhedsrige måned.

Serien sluttede traditionen tro den 24. december, men fans af serien kan godt glæde sig til, at der sker flere spændende ting i Lindestrup, når opfølgeren til julekalenderen sendes hen over påske.

”Troldehjertets Hemmelighed” er titlen på den nye serie i syv afsnit, hvor man igen kan følge den unge Karen, der siden jul har fået sit eget bageri.

Men det er ikke kun hos hende, der er sket forandringer siden sidst, for hele familien Høst kan snart se frem til et helt nyt liv.

Ditte Ylva Olsen som Gudrun Høst i "Julehjertets Hemmelighed". 
Ditte Ylva Olsen som Gudrun Høst i "Julehjertets Hemmelighed".
Foto: DR

Karens mor, Gudrun, som bliver spillet af Ditte Ylva Olsen, er nemlig højgravid i ”Troldehjertets Hemmelighed”, der foregår om sommeren.

- Jeg synes, det var helt fantastisk at lave noget mere. Nu kender man karaktererne, og hele det med at vælge sommerkostumer til en karakter man kender… Det er fedt med en anden sæson, for alle er lige lidt mere informeret om, hvad man laver, så man kan komme et skridt længere, og det er fedt. Og så var det også superhyggeligt, fortæller Ditte Ylva Olsen på et pressemøde forud for premieren på den nye serie, der altså bygger videre på historierne fra ”Julehjertets Hemmelighed”.

Der er familieforøgelse på vej for Karl og Gudrun Høst i "Troldehjertets Hemmelighed". 
Der er familieforøgelse på vej for Karl og Gudrun Høst i "Troldehjertets Hemmelighed".
Foto: DR

- Vores producent havde godt sagt til mig, at hun havde en ide om, jeg skulle være gravid, lyder det videre fra skuespilleren, som altså brugte sommeren på at rende rundt med en varm topmave.

Ditte Ylva Olsen har på Instagram delt flere billeder taget i forbindelse med optagelserne til serien, hvor man også kan se, at hendes karakter er højgravid. Se billederne her.

”Troldehjertets Hemmelighed” sendes på DR1 hver aften fra søndag 2. april til lørdag 8. april. Hele serien kan desuden streames på DRTV fra fredag 31. marts.

Læs mere om: