Nu sker det: Anne og Anders rejser på nye eventyr, og det er langt væk hjemmefra
Anne Hjernøe og Anders Agger bliver ikke sådan lige trætte af hinanden, og i den kommende tid skal de tilbringe masser af tid sammen.
Den populære tv-duo laver nemlig en ny sæson af deres ”Anne og Anders”-serie til DR, og optagelserne går i gang nu.
I et opslag på Instagram skriver tv-kokken Anne Hjernøe nemlig, at de netop har haft deres sidste møde omkring det nye program, ”Anne og Anders i Afrika”.
Anne Hjernøe afslører, at hun og Anders Agger allerede rejser til Afrika på mandag den 4. december.
Det er det østafrikanske land Kenya, som de først skal besøge, og hun understreger, at de glæder sig helt vildt.
Makkerparret rejser altså langt væk hjemmefra for at lave den nye ”Anne og Anders”-serie.
Sidst gik turen til Canada, og det program blev sendt i sommeren 2023 på DR1.