16. mar. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Nu er Alene i vildmarken tilbage: Er dette favoritten til at vinde?

Alene i vildmarken
Alene i vildmarken
Foto: DR
"Alene i vildmarken" er tilbage på DR, og denne gang er det tidligere deltagere, der tager udfordringen endnu en gang i håbet om at få revanche.

Foråret er på vej, og det betyder, at man nu igen kan læne sig tilbage i sofaen og se, hvordan det går til, når helt almindelige danskere skal forsøge at klare sig mutters alene i den norske ødemark.

”Alene i vildmarken” er tilbage på DR, men det bliver ikke som tidligere. Alle de otte deltagere har nemlig det til fælles, at de har prøvet at være med i programmet før – og at de dengang ikke vandt.

Nu har de sagt ja til at tage af sted igen, og de ved nu mere om, hvad der skal til for at overleve helt alene i den barske natur.

Men hvem ender med at få revanche og stå tilbage som vinder?

Det er endnu for tidligt at spå om, men sikkert er det, at det er meget forskelligt, hvor lang tid deltagerne forud for denne sæson har klaret sig i vildmarken.

38-årige Christian fra Egtved er således den, der med afstand har allermest erfaring i det udfordrende miljø.

"Alene i vildmarken" kan ses fra torsdag 16. marts på DR1 og DRTV.

Christian Hjort medvirkede i sæson 1 og tog dengang hjem efter 44 dage. Han er 38 år og arbejder som skov- og marketingansvarlig på et gods. Han bor i Egtved.

Christian
Christian
Foto: DR

Rasmus Christiansen deltog i sæson 3, og han måtte opgive efter 31 dage, fordi sulten blev for stor. Han er 43 og køkkenmontør, og så bor han i Esbjerg.

Rasmus
Rasmus
Foto: DR

Jesper Westmark var med i sæson 4, og han tog hjem efter 29 dage, fordi hans krop var udbrændt. Han er 52 år og shaman, og så bor han i København.

Jesper
Jesper
Foto: DR

Camilla Varming Nielsen deltog sammen med sin hustru i sæson 5, og de blev i vildmarken i 29 dage. Hun er 35 år og virksomhedsejer med bopæl på Fyn.

Camilla
Camilla
Foto: DR

Sanne Flade Larsen opnåede en andenplads, da hun medvirkede i sæson 2 og rejste hjem efter 25 dage. Især kulden og isolationen slog hende ud dengang. Sanne er 56 år, arbejder som pædagog og bor i Sorø.

Sanne
Sanne
Foto: DR

Anna-Caroline Fosmark deltog sammen med veninden Esther i sæson 6, hvor de rejste hjem efter 21 dage. Hun er en 24-årig nomade og kunstner fra Silkeborg.

Anna-Caroline
Anna-Caroline
Foto: DR

Victor Gjedde medvirkede i sæson 5 med sin makker Caspar, som han tog hjem fra vildmarken med efter 16 dage. Han er 28 år, studerer til maskinmester og bor i Værløse.

Victor
Victor
Foto: DR

Birk Engemann medvirkede i sæson 2, og han tog hjem efter bare fem dage, fordi han faldt på en glat sten og brækkede et ribben. Han er 56 år og pensioneret oversergent. Han bor i Brønderslev.

Birk
Birk
Foto: DR

Læs mere om: