Michael og Jeanette fra Gift ved første blik: Tager nyt stort skridt
Michael Ewald og Jeanette Lagoni var et af parrene, der i år sagde ja til hinanden ved første øjekast i DR-programmet ”Gift ved første blik”.
Det var det eneste par, som til sidst besluttede at blive sammen.
Og sådan er det stadig for parret.
Men nu står de over for at tage endnu et stort skridt.
For indtil nu har Michael haft sin egen lejlighed på Frederiksberg, men nu skal det være slut.
For kun få dage før, BILLED-BLADET besøgte parret i Strøby Egede uden for Køge, besluttede Michael sig for at sætte den til salg.
Parret skal lørdag stå for åbent hus, hvor lejligheden skal vises frem.
Og så håber de naturligvis, at lejligheden hurtigt bliver solgt.
Selv om Michael ikke har haft mange nætter ”hjemme” i sin lejlighed på Frederiksberg, så betyder salget af lejligheden, at han ”officielt” flytter ind i huset i Strøby Egede.
Her står en del af hans ting allerede, for da parret flyttede sammen i foråret som en del af DR-programmet.
Hvornår resten af Michaels sager får plads i huset, kommer an på, hvor hurtigt salget går, har parret fortalt til BILLED-BLADET.
Læs det store interview med Michael og Jeanette, når næste uges BILLED-BLADET er på gaden den 7. december.