Mette Walsted Vestergaard frygtede familietur
Mette Walsted Vestergaard er endnu ikke trådt ind i moderskabet. Til gengæld er hun bonusmor for de to børn på 10 og 13, som hendes kæreste Michael Kristiansen har fra et tidligere forhold. Og som det er tradition for den tidligere spindoktor tager hele banden hvert år på højskole i sommerferien, og udsigten til den tur, var lidt af en mundfuld for TV Avisens dygtige værtinde.
"Første gang, han nævnte det for mig, var jeg skeptisk. Var det ikke lidt fodformet? Og for mig, der ikke selv har børn, virkede det også en anelse skræmmende at skulle tilbringe en uge med andre familier og deres børn," indrømmer Mette Walsted Vestergaard i SØNDAG.
"Men mine bekymringer var helt ubegrundede, faktisk viste det sig at være noget af det skønneste," jubler Mette, der nu har været med på den årlige højskoletur to gange, i SØNDAG. Om Mette en dag skal have sine egne børn med, vil tiden vise, men det populære nyhedsvært er ikke afvisende overfor tanken om at få børn: "Tja, dem får jeg nok en dag. Når tiden er inde."