Mette Bluhme Rieck har fået mundkurv på: Jeg må ikke sige noget
For nyligt kunne Mette Bluhme Rieck opleves som vært på ”Danmarks næste klassiker” på DR1, men hun er allerede i gang med et nyt projekt.
Hun har dog fået mundkurv på og er meget hemmelighedsfuld omkring, hvad hun har gang i.
- Jeg er ved at optage et nyt program, som jeg ikke må sige noget om endnu, fortalte Mette Bluhme Rieck til BILLED-BLADET, da hun var til premiere på Cirkus Arena, og tilføjede:
- Det er til DR1, men det kommer først efter sommeren.
Mette Bluhme Rieck havde sin ældste søn Viggo på fire et halvt år med i cirkus.
- Vi bor stadigvæk på førstesalen i vores nye hus, men vi overvejer, om vi kan flytte ned i stueetagen inden påske. Det er store ting i vores lille liv, lød det med et smil fra Mette Bluhme Rieck, inden hun forsvandt ind i cirkusteltet.