Mads Steffensen: Min hemmelige TV-last
Mads Steffensen er i øjeblikket vært på DR-programmerne ”Kender du typen” og "Kongerigets klogeste”, men han følger også med i, hvad der bliver vist på de andre kanaler.
Blandt yndlingsprogrammerne er DR3’s ”Gift ved første blik” og TV-serien ”The West Wing”.
Der er dog også en anden amerikansk serie, som har fået Mads Steffensen til at sidde klistret til skærmen – en serie, som han betegner som sin hemmelige TV-last.
En kikset serie
- Ja, en gang under en sabbat kom jeg til at se en sæson af ”Greys hvide verden”. Rimelig kikset serie og alligevel så jeg 20 afsnit, det går jo ikke, siger Mads Steffensen til Ekstra Bladet.
Den 43-årige TV-vært tilføjer, at der også er et dansk TV3-program, som hører under hans TV-laster.
- Vi ser også ”Robinson”, som er det bedste reality, vi har herhjemme og et velproduceret og stærkt koncept, fortæller Mads Steffensen til avisen.