16. jan. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Lotte Friis scorer nyt job på DR

Lotte Friis
Lotte Friis
Foto: DR
Lotte Friis springer ud som tv-vært, når DR sender "Danmarks Indsamling".

Lotte Friis er bedst kendt som en af Danmarks bedste svømmere gennem tiden, men de seneste år har hun også været en populær radiovært.

33-årige Lotte Friis stoppede svømmekarrieren i 2017, og året efter begyndte hun på P4, hvor hun siden har været vært på ”Formiddag på 4’eren”.

Nyt job til Lotte Friis

Nu har den tidligere svømmer kastet sig ud i endnu en ny opgave. Snart springer hun nemlig ud som tv-vært, når hun skal være med til at stå i spidsen for årets udgave af ”Danmarks Indsamling”.

”I mange år har jeg drømt om, at jeg en dag ville få arbejde indenfor radio eller TV, og da jeg i april sidste år gik på pension som svømmer, blev det mit store mål at få job i denne branche. I dag er det en realitet. Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang på P4 og glæder mig vildt til samarbejdet med Kasper og resten af teamet hos DR i Aarhus,” sagde Lotte Friis til DR, da hun fik job på P4 i 2018.

Fem værter

”Danmarks Indsamling” bliver et fem timer langt indsamlingsshow, der bliver sendt direkte fra Esbjerg Musikhus.

Lotte Friis skal dog ikke være vært alene, for hun får selskab af både Tine Gøtzsche, Kristian Ring-Hansen Holt, Andreas Bo og Jesper Nøddesbo.

Lotte Friis, som i øvrigt er gravid med sit første barn, får debut som tv-vært lørdag den 29. januar, når DR sender ”Danmarks Indsamling”.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0632842_0.jpg
De fem værter på "Danmarks Indsamling" 2022.
Foto: DR

Læs mere om: