25. jan. 2024
Af Helle Skram de Fries

Løvens hule: Kathrine fik tre investorer men så blev aftalen markant ændret

Kathrine præsenterer sin opfindelse i Løvens Hule.
Kathrine præsenterer sin opfindelse i Løvens Hule.
Foto: Per Arnesen/DR
Løverne var begejstrede for Kathrines mobilcover, der blandt andet kan spore farlige stoffer i drinks.

I DR-programmet ”Løvens Hule” torsdag 25. januar var der stor begejstring, da Katrine fra firmaet Porsentech præsenterede sit intelligente mobilcover, der blandt andet kan afsløre farlige stoffer i drinks.

Kathrine, der har 21 års erfaring som erhvervspilot og 13 år som psykolog, søgte 500.000 kroner for 10 procent af virksomheden.

Det er især opgaverne som krisepsykolog, der har inspireret til opfindelsen af ”Cover Me”.

Her har hun nemlig utallige eksempler på klienter, der har fået drugs i deres drinks og efterfølgende blevet røvet m.v.

Kathrine præsenterer sin opfindelse i Løvens Hule.
Kathrine præsenterer sin opfindelse i Løvens Hule.
Foto: Per Arnesen/DR

Super relevant

Mobilcoveret kan via kunstig intelligens fortælle, om der er stoffer i din drink. Hvis der er, kommer der en advarsel op på telefonen, samt en alarmknap, som er koblet op på et i forvejen valgt mobilnummer.

Den primære målgruppe er piger i alderen 18-38.

Løven Anne Stampe fandt produktet superrelevant.

- Jeg har selv en datter, der snart skal ud i nattelivet.

Løven Tahir Siddique var også meget positiv – og det samme var løverne Louise Herping, Morten Lassen og Nikolaj Nyholm.

Løverne Morten Larsen, Louise Herping, Tahir Siddique, Anne Stampe og Nikolaj Nyholm.
Løverne Morten Larsen, Louise Herping, Tahir Siddique, Anne Stampe og Nikolaj Nyholm.
Foto: Per Arnesen/DR

Alle syntes dog, værdiansættelsen var for høj. Det gjaldt også aftenens gæsteinvestor Thomas Visti.

Han tilbød 500.000 for ti procent.

Thomas Visti.
Thomas Visti.
Foto: Per Arnesen/DR

Louise Herping foreslog, at hun og Thomas Visti delte investeringen med fem procent til hver – hvorefter Nikolaj Nyholm tilbød 150.000 ekstra til en samlet værdiansættelse på fem millioner.

En drastisk ændring

Efter en betænkningstid takkede en lykkelige Kathrine ja.

- Jeg er vildt glad og glæder mig til rejsen med tre løver ombord. Det bliver stort!

Men så skete der en drastisk ændring.

Efterfølgende blev Kathrine og løverne nemlig enige om, at Thomas Visti investerer solo med 10 procent til samme værdiansættelse.

Læs mere om: