Lis fra Carmen Curlers: Her er hendes kendte mor
Netop nu sender DR dramaserien “Carmen Curlers”, hvor man følger Axel Byvang i kampen for at udbrede de elektriske papillotter som en nødvendighed for alle verdens kvinder.
I rollen som Axel Byvangs sekretær Lis ses Sofie Torp.
Udover DRs nye søndagsserie har hun også medvirket i film og serier som “Marco effekten” og “Greyzone”. Ligesom hun er filmaktuel i “Lykkelige omstændigheder”, der havde premiere i oktober.
Sofie Torp er vokset op i et musikalsk hjem i Aarhus, og som efternavnet antyder, er hun datter af sanger Jette Torp.
Den 32-årige skuespiller har tidligere fortalt i et interview til Jyllands-Posten, at hun som barn og teenager var meget optaget af sin mors arbejde.
Dette betød, at hun i en alder af 16-17 år fik lov til at komme med rundt på turnéer som korsanger. Ligesom hun også har sunget kor på næsten alle sin mors plader.
Siden skiftede Sofie Torp det jyske musikmiljø ud med det københavnske skuespillermiljø, og i 2016 blev hun uddannet fra Den Danske Scenekunstskole.
Allerede nu kan man glæde sig til at kunne opleve Sofie Torp på det store lærred.
Hun har nemlig rollen som Marie i filmatiseringen af Stine Pilgaards bestseller “Meter i sekundet”, der får premiere i 2023.
Privat er Sofie Torp er mor til datteren Olga, som hun har sammen med sin bedste ven, teaterinstruktør Sargun Oshana.