31. aug. 2023
Af Luise Marie Bekker

Line fra Gift ved første blik mistede sin mor: Hun sidder deroppe og hepper på mig

Gift ved første blik.
Gift ved første blik.
Foto: Brian Lichtenstein/Snowman Productions
Line bliver gift uden at have sin mor med til brylluppet. Hun døde nemlig, da Line var blot 21 år.

Line Winther fra ”Gift ved første blik” var kun 21 år, da hun mistede sin mor til brystkræft.

– Det var svært, for jeg var rigtig tæt med hende, siger Line, der i programmet bliver gift med Mark.

I programmet fortæller bruden, at det er vigtigt for hende at pleje sine relationer, blandt andet forholdet til sin moster.

– Min moster tog sygeorlov de sidste år, og vi blev rigtig tætte i den periode, siger hun.

Til BILLED-BLADET uddyber hun:

– Min moster er med på hele bryllupsdagen, men man ser hende bare ikke så meget i programmet …

Mor ville være stolt

Line var selvfølgelig glad for at være omgivet af familie og venner på sin bryllupsdag, men savnede også sin mor på den store dag:

– Det er aldrig nemt at skulle igennem alle de store ting i livet uden hende at dele dem med, men jeg har en følelse af, at hun alligevel følger med deroppe fra og hepper på mig, siger Line, der skænkede sin mor en tanke, da hun med sin far under armen var på vej til at blive gift.

– Jeg tror, min mor ville være stolt af, at jeg er nået dertil, jeg er. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Hun sidder deroppe og tænker, at det nok skal gå …

Læs mere om: