Linda Andrews takker for sejren i X Factor
Efter en historisk tæt finale, hvor kun to procent sms-stemmer adskilte Linda og Alien Beat Club, strøg Linda til tops og blev kåret som vinder af 'X Factor' 2009. Men så langt kommer man ikke uden hjælp, så den forvandlede sangerinde har mange at takke.
"Det tror jeg, at vi skal have et program ekstra til. Man bør lave en liste - det er så dumt at glemme nogen, ik? Jeg håber, at jeg når at sige tak til alle de mennesker, som jeg skal huske at sige tak til både på Færøerne og i Danmark, som har støttet mig hele vejen," siger Linda til BILLEDBLADET.dk.
Besøger familien
Linda havde ikke hele familien med i studiet til finalen: "…vi er så blevet enige, at de skal blive deroppe og feste igennem, og så kommer jeg om et par dage, eller hvornår det er," fortæller Linda, hvis program for Færøerne endnu ikke ligger fast: "Jeg går ud fra, at jeg skal lave nogle interviews og skrive nogle autografer, og så skal min storesøster have den største krammer, hun er det mest fantastiske menneske, og hun knokler og er så stolt af mig."
"Og så tak til alle mine nærmeste venner, der er i studiet og min datter. Og hele produktionsholdet. Jeg vil sige, at jeg tror, at en af grundene til, at sådan et program som 'X Factor' har fået så meget succes, det er mest bærende er, at folk har det godt. Jeg har kun godt at sige om Blu og DR."