21. aug. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Lillian Gjerulf Kretz vender tilbage på TV Avisen: Det siger DR om Steffen Kretz’ fremtid

Steffen Kretz og Lillian Gjerulf Kretz. 
Steffen Kretz og Lillian Gjerulf Kretz.
Foto: Hanne Juul
Ægteparret og DR-journalisterne Lillian Gjerulf Kretz og Steffen Kretz er stoppet som USA-korrespondenter og er flyttet hjem til Danmark.

Tilbage i 2017 flyttede Lillian Gjerulf Kretz og Steffen Kretz, som privat er gift med hinanden, til USA for at arbejde som korrespondenter for DR.

I februar meddelte DR, at de to journalister efter eget ønske vender hjem til Danmark efter seks år i udlandet, og i sidste uge blev det så oplyst, at 49-årige Lillian Gjerulf Kretz skal være vært på TV Avisen – et job, hun også tidligere har haft.

Også hendes mand, 61-årige Steffen Kretz, har tidligere i karrieren været ankermand på TV Avisen, men det er endnu uvist, hvad hans nye job skal være.

Til BILLED-BLADET oplyser DR, at man må vente i spænding lidt endnu på at finde ud af, hvad Steffen Kretz skal arbejde med, nu hvor han også er stoppet som USA-korrespondent og er flyttet tilbage til Danmark.

Abonnement på BILLED-BLADET

Lillian Gjerulf Kretz og Steffen Kretz har været gift siden 2008, og de har to børn sammen. Derudover har han to voksne børn fra et tidligere forhold.

Mere om: