Laura Vejlby fra Stjerneklar: Her har du set hende før
Laura Vejlby fra "Stjerneklar" var fredag aften klar til at synge foran hele Danmark i bedste sendetid. Men det er ikke første gang, at den 18-årige kvinde fra Farum har gjort det.
Det er nemlig ikke længe siden, at danskerne lærte hende at kende i musikprogrammet "X Factor". Her kom Laura Vejlby hele vejen til den berømte "six chair challenge", men her blev hun desværre valgt fra af den nye "X Factor"-dommer Simon Kvamm.
Laura Vejlby blev særligt kendt til sin audition i "X Factor", hvor hun med armen i slynge, optrådte med sin egen sang, der blæste dommerne omkuld.
– Hver tone, hun sang, var bare “wow”. Pissegodt, sagde dommer Thomas Blachman, da Laura Vejlby havde forladt sin audition.
Men nu prøver Laura Vejlby lykken i et nyt sangprogram for den konkurrerende kanal DR1.