Lærer Andersen på spil i Korsbæk på Bakken
Der er en scene fra ”Matador”, som de fleste husker, men som faktisk aldrig har været vist på TV – nemlig den, hvor lærer Andersen bliver lukket ude på altanen.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
Søndag stod scenen dog lyslevende, da BILLED-BLADET bød læserne ind til et særligt læserarrangement, hvor der var rundvisning i genskabelsen af Korsbæk på Bakken og lækker middag på Postgaarden.
Her indtog lærer Andersen nemlig balkonen, og han tog de fremmødte læsere i skole iført stribet pyjamas.
LÆS MERE: Lily Broberg sætter sit præg på Skjerns Magasin i Korsbæk
Misse Møhge genfortæller optrinnet
Det vakte stor morskab blandt de fremmødte, hvor mange fandt mobilkameraerne frem for at forevige øjeblikket.
I ”Matador” bliver optrinnet blot genfortalt af Misse Møhge, hvis bryllupsnat ender med en slem overraskelse.
Lærer Andersen formaster sig nemlig til at ville kravle op til sengen hos den jomfrunalske Misse Møhge, og det skulle han aldrig have gjort.
Lærer Andersen får lungebetændelse
Hun lukker ham efterfølgende ude på altanen, og her pådrager lærer Andersen sig en lungebetændelse, som får tragiske konsekvenser.
Misse Møhge fortæller efterfølgende historien til Hans Christian Varnæs og Maude Varnæs og fryder sig samtidig over at få titel som enkefrue som sin mor.
Lærer Andersen dør samme dag som en anden central person i 1945 – nemlig Adolf Hitler, der begik selvmord i sin førerbunker i Berlin.
Kunne du også godt tænke dig at få mulighed for at komme med til særarrangementer? Så meld dig ind i MIT BILLED-BLADET her:
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!