26. nov. 2014
Af John Lautrup
Karen-Lise Mynster: Sådan gik det for Ulla i Matador
Karen-Lise Mynster
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Karen-Lise Mynster blev danmarksberømt i rollen som frøken Ulla Jacobsen i "Matador". Figurens triste liv ville ingen ende have taget, hvis TV-serien var fortsat op i nyere tid, spår den 62-årige skuespiller.
Karen-Lise Mynster, 62 år, kan i år fejre 40 års skuespillerjubilæum, og hun tænker i Ekstra Bladet tilbage på den rolle i "Matador", som gjorde hende landskendt. Ulla Jacobsen var en ulykkelig skæbne, og ulykken ville have klæbet til hende resten af livet, tror Karen-Lise Mynster.
- Frøken Ulla sidder der i banken, bliver forelsket i Varnæs, bliver gjort gravid og må abortere. Alt er ulykkeligt. Og hendes eneste fornøjelse er at gå til dans hos sin tanke Violet, hvor hun skal danse med sin fætter, som er et hoved lavere. Det er så trist. Og skæbnen vil så, at da hun endelig bliver forelsket igen og får sig en forlovet, bliver han som modstandsmand skudt af tyskerne, siger Karen-Lise Mynster til Ekstra Bladet.