28. mar. 2024
Af Majken Munk

Kaldt ind som forstærkning: Det skal Kim Bildsøe Lassen

Kim Bildsøe Lassen
Kim Bildsøe Lassen
Foto: Gregers Overvad
Annonce
Normalt er Kim Bildsøe Lassen ansigtet udadtil på DR’s TV Avisen, men til sommer er han kaldt ind som forstærkning til noget helt andet.

Kim Bildsøe Lassen har i sin tid hos DR haft en del forskellige roller.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Fra 2016 var han korrespondent for DR med hovedsæde i London. En stilling som han stoppede med i 2020.

Siden har han blandt andet stået i spidsen for TV Avisen lige som han siden Ruslands invasion i Ukraine har lavet programmet ”Krigens Døgn”.

Til sommer venter der dog helt andre opgaver for den 60-årige tv-vært.

Han er nemlig indkaldt som forstærkning, når DR sender timevis af sport under dette års OL, som foregår i Frankrig nærmere bestemt Paris.

Det afslører DR i en pressemeddelelse.

OL er dog ikke helt fremmed for Kim Bildsøe Lassen.

Han har tidligere dækket sportsbegivenheden blandt andet, da det i 2016 blev holdt i Rio de Janeiro i Brasilien, fordi han havde et indgående kendskab til landet, som han har boet i.

Annonce

TV-værten var også en del af DR’s værtshold gangen før, hvor det blev afholdt i London.

Nu vender han altså tilbage til sportsdækningen.

Han dækker ind for de faste værter, der er Josefine Høgh, Tobias Hansen og Tina Müller.

Foruden Kim Bildsøe Lassen kommer OL-dækningen også til at blive suppleret op med DR Ultra-værten Jonas Madsen, som i april debuterer som vært på underholdningsprogrammet ”Versus”.

DR sender OL fra den 26. juli til og med den 11. august.

Mere om: