4. okt. 2024
Af Pelle Rigtrup

Jonah Blacksmith og Caroline Castell står bag titelsangen til Tidsrejsen 2

Jonah Blacksmith og Caroline Castell.
Jonah Blacksmith og Caroline Castell.
Foto: Warner Music Denmark
Bandet Jonah Blacksmith har sammen med Caroline Castell lavet titelsangen til årets DR-julekalender "Tidsrejsen 2".

Om under to måneder blænder DR endelig op for årets julekalender; "Tidsrejsen 2".

Som navnet indikerer er det en fortsættelse af den populære DR-julekalender fra 2014, "Tidsrejsen", hvor vi kunne følge Sofie og Dixie, der både rejste frem og tilbage i tiden ved hjælp af en særlig opfindelse kaldet en gyro.

I "Tidsrejsen 2" er der - ligesom i virkeligheden - gået 10 år, og det er nu børnene Romeo og Holly, hvis historie og tidsrejseeventyr, vi følger.

Med en ny julekalender følger normalvis også en ny titelsang, men til "Tidsrejsen 2" har man valgt at gøre tingene på en lidt anderledes måde.

Man har således bedt Caroline Castell - der sang titelsangen til den første "Tidsrejsen" - om at lave en genfortolkning af den ikoniske sang.

Men hun er ikke alene om det.

Sangen er nemlig skrevet og sunget i samarbejde med det populære band "Jonah Blacksmith".

Du kan høre titelsangen til "Tidsrejsen 2" herunder.

Læs mere om: