Johanne Louise Schmidt spiller Bamses enke: Nu sætter virkelighedens Käte Jørgensen ord på deres første møde
Filmen om den elskede musiker ”Bamse” er én af de mest sete danske film i år.
Derfor er Bamses enke Käte Jørgensen og skuespilleren Johanne Louise Schmidt, der spiller Käte Jørgensen i filmen, inviteret på scenen til DR-showet ”Året der gik”.
Her fortæller Käte Jørgensen lidt om hendes første møde skuespilleren.
Første møde
Allerede før optagelserne til filmen ”Bamse” skulle gå i gang, blev Käte Jørgensen inviteret til en snak med kvinden, der skulle spille hende selv.
Det var et helt særligt møde.
- Første gang jeg mødte Johanne, var vi blevet inviteret til København på Nimbus Film, og der havde vi en fantastisk snak med hinanden i tre-fire timer, så på den måde fik vi fundet ud af, hvordan og hvorledes, fortæller Käte Jørgensen på scenen og roser sit modstykke:
- Jeg synes bestemt, at Johanne har spillet flot på den måde, hun har gjort det.
Hvor er det stort
Johannes Louise Schmidt spiller over for Anders W. Berthelsen, som spiller hovedrollen som Flemming Bamse Jørgensen.
Tidligere har han fortalt til BILLED-BLADET, at Käte Jørgensen sagde til ham, at hun var overbevist om, at Flemming Jørgensen ville have været stolt af at se sig selv i filmen.
For Käte Jørgensen er det efter filmens premiere gået op for hende, hvor stor en oplevelse det er at blive portrætteret på film.
- Det var selvfølgelig underligt at se sig selv på lærredet, og jeg tænkte ved mig selv: ”Hold da op, hvor er det stort,” fortæller hun.
”Bamse” har i året løb solgt over 500.000 billetter i biografen.