Johanne Louise Schmidt fra Borgen har taget en stor beslutning: Det skal jeg lave nu
Johanne Louise Schmidt kan man opleve i rollen som statsministeren Signe Kragh i DR1’s “Borgen”, som blev optaget sidste år.
Skuespilleren er lige nu i gang med optagelserne til en anden DR1-serie, “Carmen Curlers”, der forventes at få premiere i efteråret.
Johanne Louise Schmidt har ligeledes travlt med at optage filmgaven af bogen “Meter i sekundet” instrueret af Hella Joof. I filmen er kæresten og skuespilkollegaen Thomas Hwan i øvrigt også med.
Et stort skridt
Derudover har Johanne Louise Schmidt taget et stort skridt. Hun har sagt sin faste kontrakt op på Det Kongelige Teater og skal være freelancer nu.
– Jeg har haft min gang på teatret i 10 år, og det har været den bedste skole. Jeg har lært af de bedste mennesker og fået lov til at spille de vildeste roller, fortæller Johanne Louise Schmidt til BILLED-BLADET.
– Nu skal jeg ud at lave alt muligt andet nyt og også egne projekter. Det bliver vildt, siger Johanne Louise Schmidt.