Jesper Ole Feit Andersen spiller Frederik 7. i Julehjertets hemmelighed: Så meget ligner han kongen i virkeligheden
I 12. afsnit af ”Julehjertets hemmelighed” får herskabet på Lindestrupgaard fornemt besøg.
Selveste kong Frederik 7. lægger vejen forbi herregården, hvor julekalenderens hovedperson, 13-årige Karen Høst, er tjenestepige.
”Julehjertets hemmelighed” udspiller sig i 1800-tallets Danmark, og her er velkendte såvel som nye julekalender-stjerner hoppet i kostumerne for at spille herskab og tjenestefolk.
Også skuespiller Jesper Ole Feit Andersen, der har indtaget rollen som kong Frederik 7.
De fleste vil måske genkende Jesper Ole Feit Andersen fra sin rolle i ”Når støvet har lagt sig” eller som portøren Finn Jönsson i TV 2s ”Sygeplejeskolen”.
Selvom julekalenderen er en fiktiv fortælling, indgår der flere historiske detaljer.
Men hvor meget ligner Jesper Ole Feit Andersen virkelighedens kong Frederik 7.?
Kong Frederik 7. var landets konge fra 1848 til 1863. Og selvom de femten år måske ikke synes af meget – især hvis man sammenligner med, at dronning Margrethe i år kunne fejre sit 50-års regeringsjubilæum – så nåede kong Frederik 7. alligevel at gøre sig bemærket på flere punkter.
Med indførelsen af Grundloven i 1849 blev han den sidste enevældige konge og ved sin død også den sidste danske konge af den oldenborgske slægt.
Frederik 7. efterlod sig nemlig ingen børn, og derfor udså man prins Christian af Glücksborg, senere kong Christian 9. og tipoldefar til dronning Margrethe, som arving til den danske trone.
Kong Frederik blev gift tre gange. Og ikke mindst ægteskabet ”til venstre hånd” med Louise Rasmussen, bedre kendt som grevinde Danner, vakte stor opsigt – og ikke mindst modstand i de borgerlige kredse.
Louise Rasmussen var nemlig ikke født ind i det bedre borgerskab, men af en ugift tjenestepige. Hun voksede dog op til at blive en stærk og indflydelse kvinde. Og kongens store kærlighed.
Ifølge Kongernes Samling levede kong Frederik 7. et udsvævende liv. Trods ustabiliteten var han meget vellidt i befolkningen, ikke mindst på grund af hans jævne væremåde.