6. feb. 2015
Af Malan Joensen
Jacob Riising om Melodi Grand Prix-bommert: Jeg skød seks år forkert
Jacob Riising.
Foto: Lars. H. Laursen
Da Melodi Grand Prix-vært Jacob Riising sidste år skulle udnævne vinderen, gik det ikke helt efter planen.
Lørdag aften står Jacob Riising sammen med Esben Bjerre i spidsen for det danske Melodi Grand Prix, der i år finder sted i Aalborg.
Sidste år, hvor Basim vandt, var Jacob Riising vært sammen med Louise Wolff. Og det gik ikke helt efter bogen, da han skulle udråbe vinderen. Det fortæller han til Ekstra Bladet.
VIDEOER: Hør årets finalister til Melodi Grand Prix 2015
- Jeg sagde, at nu havde vi fundet vinderen af dansk Melodi Grand Prix 2008. Jeg skød lige seks år forkert, da jeg udnævnte Basim. Det er sgu noget af en brøler, fortæller Jacob Riising til avisen.
Han tilføjer, at han ikke engang selv opdagede det, men at det først gik op for ham dagen efter, hvor han fik sms’er om bommerten.