Jacob Carlsson fra Hammerslag: Kom indenfor i hans skønne sommerhus
Jacob Carlsson er blevet en af de faste eksperter i ”Hammerslag”, der rejser land og rige rundt for at gætte huspriser.
Han har tidligere været dommer i TV 2-programmet ”Sommerdrømme”, og i den forbindelse inviterede han sidste år BILLED-BLADET indenfor i sit skønne sommerhus.
44-årige Jacob Carlsson har et rødmalet sommerhus i Vig i Nordvestsjælland, som han deler med sin kæreste gennem 27 år, Pernille, og deres 13-årige søn, Frederik.
En lang familiehistorie
Sommerhuset oser af charme og historie og har været i familien i flere generationer.
- Det var Pernilles oldeforældre, som købte sommerhuset, der dengang bare var et lille hus på en kæmpe grund, fortalte Jacob Carlsson og tilføjede:
- Senere overtog Pernilles mormor og morfar grunden og byggede et større sommerhus ved siden af. Det er helt fantastisk at være her med hele familien. Det er et helle, og det er jo det, et sommerhus kan.
I galleriet øverst i artiklen kan du komme indenfor i Jacob Carlsson og familiens skønne sommerhus på 120 kvadratmeter.