21. dec. 2009
Af af Jan Bergman
Iselin fra Pagten modtager fornem pris
Signe Egholm og Henning Sprogøe.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den 27-årige skuespiller Signe Egholm spiller for tiden sneheksen Iselin i "Pagtens". Mandag modtog hun den fornemme Ove Sprogøe Prisen.
Ove Sprogøe Prisen bliver givet til en yngre dansk skuespiller eller skuespillerinde for en usædvanlig indsats på TV, teatret eller på film, og med prisen følger et pengebeløb på 30.000 kr.
Det er fjerde gang prisen bliver overrakt, og i år gik prisen altså til Signe Egholm Olsen, der bliver rost for sit talent.
Den tidligere DR-journalist og nuværende medarbejder på Børsen, Gregers Dirckinck-Holmfeld, motiverede prisen, på grundlag af Signe Egholm Olsens talent og egenskaber, som ifølge ham minder om Ove Sprogøe.
Juryen bag prisen består af Ove Sprogøes søn, Henning Sprogøe, Bent Fabricius-Bjerre, Bo Christensen, Jan Lehmann, Samuel Rachlin, Pelle Sadolin, Christian Have, Lisbet Dahl, Lily Weiding og Morten Grunwald.