I hus til halsen: Så mange boliger er stadig til salg efter sæson 12
Gennem de sidste mange uger har seerne kunnet følge Line Franck, Dennis Lindequist og den nye designer Kalle Thesbjerg i DR’s ”I hus til halsen”.
Sæson 12 fik premiere i slutningen af december, og der har i alt været sendt ni nye afsnit.
Onsdag aften sluttede ”I hus til halsen” for denne gang, og de tre eksperter kan se tilbage på en sæson, hvor de har rejst rundt i landet for at hjælpe danskere med at få solgt deres huse.
Men hvordan gik det så med hussalgene?
Ud af ni boliger så man, at fire af dem blev solgt i programmet. Over halvdelen af husene blev altså ikke solgt.
Til stor ærgrelse for programmets medvirkende, så er alle de fem huse stadig til salg på nuværende tidspunkt.
Signe i Brudager
Den første bolig er Signes landejendom i Brudager, som Line Franck mente, hurtigt ville blive solgt.
Afsnittet blev optaget i maj 2023 og nu – hele ni måneder senere – er Signes hus stadig til salg. Det fremgår af en salgsannonce hos Estate, der kan ses ved at klikke her.
Signes ejendom, der ligger på Ørbækvej 211 i Brudager, er til salg for 1.195.000 kr.
Svend i Løgstør
Bolig nummer to er Svend og Dorits ejendom i Løgstør. Seks måneder efter, at programmet blev optaget i august 2023, er ægteparrets hus stadig ikke solgt.
Det fremgår af en boligannonce hos mæglerfirmaet Asger Larsen – Allan Kristensen Aps, at huset på Tolstrupvej 12 er til salg for 895.000 kr. Den kan ses ved at klikke her.
Karina i Vamdrup
Bolig nummer tre er Karinas hus i Vamdrup. Dette ”I hus til halsen”-afsnit blev optaget i oktober 2023, og det er nu fire måneder siden.
Karinas hus på Søndergade 15 i Vamdrup er stadig til salg for 895.000 kr. Det fremgår af en boligannonce hos Nybolig, der kan ses ved at klikke her.
Jørgen i Mogenstrup
Den fjerde bolig, som endnu ikke er solgt, er Jørgens hus i Mogenstrup. Fire måneder efter, at programmet blev optaget, er boligen til salg for 495.000 kr.
Det fremgår af en boligannonce hos EDC, der kan ses ved at klikke her, at Jørgens hus på adressen Åglimt 39 i Mogenstrup stadig er til salg.
Torsten i Volsted
Den femte bolig er Torstens landsted i Volsted. Ejendommen har siden november været til salg for 1.295.000 kr.
Det fremgår af en boligannonce hos EDC, at boligen på Volsted Bygade 16 stadig er til salg. Den kan ses ved at klikke her.
Til foråret bliver der optaget en ny sæson af ”I hus til halsen”.