15. jun. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Hvordan er det at være så lækker? Overraskende spørgsmål satte Kasper Hjulmand ud af kurs for rullende kamera

Kasper Hjulmand 
Kasper Hjulmand
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kasper Hjulmand blev spurgt om lidt af hvert, da han medvirkede i "En særlig samtale" på DR.

Spørgsmålene stak lidt i alle retninger, da Kasper Hjulmand medvirkede i DR-programmet ”En særlig samtale”.

Det er journalister fra TV Glad, der alle lever med en funktionsnedsættelse, som står bag programmet, der tidligere har haft Thomas Helmig og Mette Frederiksen i den varme stol. Denne gang var det landstrænerens tur, og de måtte spørge om lige det, de ville.

Særligt et af spørgsmålene satte Kasper Hjulmand ud af kurs, og han måtte lede lidt efter ordene, da en af TV Glad-medarbejderne spurgte landstræneren, hvordan det er at være så lækker.

- Det ved jeg ikke, hvad jeg skal svare på. Jeg synes ikke, jeg er specielt lækker. Jeg er bare mig, siger Kasper Hjulmand indledningsvis som svar på spørgsmålet.

Selv mærkede han en overvældende interesse for sin person særligt efter EM-succesen i 2021, og hans børn kunne også mærke, at han pludselig var blevet en populær mand. Også hos det modsatte køn.

- Specielt lige efter EM og det efterår der var der, var det lige grænseoverskridende nok for min datter, når vi kom gående og nogen råbte efter mig. Hun tænkte: ”Hvad sker der? Far, det er ulækkert det der”, sagde hun. Jeg er bare en helt almindelig bonderøv fra Auning, siger Kasper Hjulmand med et smil i programmet, der kan ses på DRTV.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-13/DR-0787640-%283%29.jpg
Kasper Hjulmand i "En særlig samtale".
Foto: Lars Erik Andreasen

Læs mere om: