Herlig video: Designeren fra I hus til halsen som motions-gymnast
Til daglig bor Søren Vester på en nedlagt præstegård ved Roslev i Salling nordvest for Skive. Men som designeren i DR-programmet "I hus til halsen" er han hurtigt blevet populær som den hyggelige og dygtige indretningsekspert, der gør mirakler for
danskere, som ikke kan få solgt deres hus. Og på landsstævnet i Aalborg afslører han en for de fleste hidtil ukendt side af sig selv.
Mere vedligehold end træning
- Det er nemmere at komme tidligt op om morgenen og ud på gymnastikgulvet, hvis man performer i slåbrok, siger han til DR Nordjylland og forklarer dermed baggrunden for gymnastikholdet "Æ' Brokhold", hvor han og en
gruppe mænd fra hjemegnen hver tirsdag træner motionsgymnastik i landsbyen Breum i Salling.
Udover slåbrokken er deres varemærke på gulvet sømandsviser og spring. Og - kan man se i videoen: et godt humør. Men som Søren Vester forklarer, er der mere tale om "vedligehold end egentlig træning".
På videoen, som du kan se her, fortæller Søren Vester på klingende sallingbo-mål om holdet - og, bare rolig, videoen er med danske undertekster!