21. sep. 2023
Af Catja Klarskov

Gift ved første blik-ekspert giver godt dating-råd: Så meget bør du dele om din fortid

Jeanette og Michael samt "Gift ved første blik"-ekspert Trine Hjorth Bønnerup. 
Jeanette og Michael samt "Gift ved første blik"-ekspert Trine Hjorth Bønnerup.
Foto: Snowman Production
”Gift ved første blik”-ekspert Trine Hjorth Bønnerup forsøger at give et godt råd til, hvor meget man bør dele om sin dating-fortid, når man indleder en ny relation.

I DR-programmet ”Gift ved første blik” ser man otte modige danskere kaste sig ud i et vildt kærlighedseksperiment, men for især en af deltagerne er det ikke første gang, han tager alternative metoder i brug for at finde kærligheden.

I sidste uge fulgte seerne Michael og Jeanette på bryllupsrejse, og her afslørede Michael de forskellige, alternative tiltag, han gennem tiden har gjort sig for at finde sig en kæreste.

En samtale der både overraskede og satte tanker i gang hos Jeanette.

Snakken fik efterfølgende ”Gift ved første blik”-ekspert Trine Hjorth Bønnerup til, i DR-podcasten af samme navn, at give sit bedste råd til, hvor meget man egentlig bør dele ud af sin dating-fortid, når man indleder en ny relation.

– Nøgleordet er virkelig balance. Er det en god idé at dele lidt mere omkring sig selv? Vise man er engageret, men der er også noget med doseringen, hvor det godt kan blive lidt for sårbart, hvis man får sagt for meget. Fordi man må ikke glemme, at den anden har det her blik, hvor man scanner efter, om man står godt i sig selv, fortæller ”Gift ved første blik”-ekspert, Trine Hjorth Bønnerup i podcasten, hvorefter hun fortsætter:

– Så man bliver nødt til ikke at slippe opmærksomheden på, at man er i gang med at give et godt indtryk. Det må man aldrig smide overbord, fordi så begynder det at blive en smule sårbart, forklarer hun.

Under Michael og Jeanettes bryllupsrejse, fortalte Michael eksempelvis, at han tidligere er rejst på en uge lang ferie med en blinddate.

I podcasten, hvor Jeanette er gæst, indrømmer hun, at det efterfølgende fik hende til at tænke en del over, hvad der mon kunne være årsagen til, at det ikke var lykkedes Michael at finde kvinden i sit liv, når nu han allerede havde gjort så ihærdig en indsats.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-21/j-og-m-bryllupsrejse.jpg
Michael og Jeanette på bryllupsrejse.
Foto: Snowman Production

Du kan lytte til hele podcasten her, hvor Jeanette sætter mange flere ord på sine tanker og medvirken i ”Gift ved første blik”.

Læs mere om: