6. jan. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Ghita Nørby kom med vildt forslag til barnebarnet: Skal vi ikke røve en bank?

Ghita Nørby
Ghita Nørby
Foto: Lars H. Laursen
I den nye sæson af "I hjernen på stjernen" deler Ghita Nørby en sjov historie om hende og barnebarnet August, fra dengang hun foreslog, at de skulle "røve" en bank.

”I hjernen på stjernen” er tilbage med en spritny sæson, og blandt hovedpersonerne denne gang er Ghita Nørby.

I programmet udsætter psykologisk maniputlator Jan Hellesøe hende for flere eksperimenter, og undervejs får den snart 89-årige skuespillerinde sig også en snak med Josephine Høgh, der er vært på programmet.

De kører ned ad ungdommens allé for at genbesøge det, hun er skabt af, og det er i den forbindelse, at Ghita Nørby deler en sjov anekdote om hende og barnebarnet.

- Henne på Værnedamsvej lå der en bank, indleder Ghita Nørby.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-05/dr-0758940-1.jpg
Josefine Høgh, Ghita Nørby og Jan Hellesøe
Foto: Johannes Fonnesberg/DR

- Jeg har jo nogle børnebørn. Mit ældste barnebarn, som hedder August, ham hentede jeg så, og så spurgte jeg: ”Synes du ikke, vi skal lave et røveri i en bank?” Den var han mægtig med på. Så sagde jeg: ”Så går vi ind i en bank. Så står du her og holder øje med alle mennesker. Så har jeg et lille kort. Det putter jeg ind i den der, og så trykker jeg på nogle knapper, og så kommer der nogle penge ud, og så løber vi!” Og det gjorde vi, fortæller Ghita Nørby i programmet med et stort smil.

- Så sagde han, da vi kom ud på Værnedamsvej: ”Farmor, er du ikke lidt småtosset?” Så sagde jeg: ”Jo, det har du ret i. Skal vi så ikke gå lidt småtosset hen ad vejen?” Det gjorde vi så. Sådan en farmor er jeg, fortæller Ghita Nørby.

Skuespilleren har sønnen Giacomo Campeotto sammen med den afdøde sanger og skuespiller Dario Campeotto. Giacomo har børnene August på 29 og Barbara på 26 år.

"I hjernen på stjernen" kan ses hver lørdag på DR1. Alle afsnit kan allerede nu også ses på DRTV.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-05/bb-47705.jpg
Ghita Nørby med børnebørnene August og Barbara og sønnen Giacomo i 2016.
Foto: Jacob Ljørring

Læs mere om: