26. aug. 2024
Af Majken Munk

Følger i forældrenes fodspor: Kendisbørn står frem i nyt tv-program

"Barn af eliten"
"Barn af eliten"
Foto: Peter Gren Larsen/ DR
En række børn af kendte er gået i deres forældres fodspor, og det er der kommet et nyt tv-program ud af.

Det følger en række børn og unge, der er fulgt i deres kendte forældres fodspor.

Forældrene har en karriere i elitesportens verden, og det ønsker deres børn dermed også.

Programmet ”Barn af eliten” følger blandt andre Andrea Dalsgaard, 8, der er barn af danser og ”Vild med dans”-stjernen Camilla Dalsgaard.

Andrea Dalsgaard har fulgt i sin mors fodspor som danser, ligesom at hun også har en begyndende karriere som skuespiller med flere mindre roller på CV’et.

Men også Cristian Riis på 21 år, der er søn af tidligere cykelrytter Bjarne Riis og tidligere håndboldspiller Anne Dorthe Tanderup.

Han er dog gået i en anden retning og satser på, at han skal gøre stor karriere i storslalom.

Derudover medvirker også Selma Dresler, der er barn af Thomas og Julie Dresler, der har dedikeret deres liv til ridesporten, og det er smittet af på datteren Selma, men også på parrets anden datter Olivia Dresler.

I programmet medvirker også 14-årige Luca Magnussen, hvis far er den ikoniske racerkører Jan Magnussen, som jo allerede har opfostret en dygtig racerkører i storebror Kevin Magnussen.

For Luca Magnussen ligger det selvfølgelig i blodet, at han skal gøre stor karriere i motorsport.

”Barn af eliten” sendes i tre afsnit, som følger børnenes forberedelser til blandt andre store turneringer som DM.

Kendisbørn i DR-programmet Barn af eliten

I premiereafsnittet skal Luca Magnussen forsøge at samle 1 million i sponsorkroner, så han kan nå sit mål om en dag at køre Formel 1.

Andrea Dalsgaard drømmer om at gøre god figur ved DM, men hun står over for en stor udfordring, da hun har mistet sin faste dansepartner.

Cristian Riis har været ramt af en rygskade midt i kampen for at blive klar til Danmarksmesterskaberne i storslalom.

Det får premiere mandag den 2. september klokken 21.25 på DR1.

Læs mere om: