Fantastisk nyhed fra DR: Ny omgang Nak og Æd har snart premiere
Der er med sikkerhed mange, der elsker at følge med i DR-programmet ”Nak & Æd”.
Til fans af programmet kan DR løfte sløret for en fantastisk nyhed.
For makkerparret Nikolaj Kirk og Jørgen Skouboe er klar til at tage endnu en tørn med programmet, der for alvor viser udendørslivet.
Nikolaj Kirk skal som altid være manden ved kødgryderne.
Mens Jørgen Skouboe har ansvaret, når dyret, der skal spises, nedlægges.
I premiereprogrammet skal makkerparret til den nordjyske by Sæby, hvor de skal fange Danmarks farligste fisk nemlig fjæsingen.
Da de to godt ved, at det kan blive en farlig affære, kaster de sig ud i udfordringen med en vis portion forberedelse og mod.
Og hvis det går helt galt, har de en back-up i baghånden.
De nye programmer af ”Nak & Æd” kan ses fra den 10. oktober på DR TV og DR.