11. aug. 2023
Af Louise Rømer

DR afslører: Her er de nye eksperter i "Gift ved første blik"

"Gift ved første blik" sendes på DR
"Gift ved første blik" sendes på DR
Foto: Snowman Productions, Snow Productions
Den niende sæson af Gift ved første blik får ikke kun et nyt eksperthold. Der er også andre nye tiltag.

Lige om lidt, den 24. august klokken 20, byder DR velkommen til en helt ny sæson af "Gift ved første blik".

De har allerede meldt ud, at der ikke er genvalg til de tidligere benyttede eksperter, men først nu har Danmarks Radio afsløret, hvem seerne skal møde i stedet.

Teamet består af:

  • Eivind Johansen, en af landets førende eksperter på personlighedstestning og NEO-PI-3
  • Trine Hjorth Bønnerup, uddannet psykolog med speciale i parterapi og underviser i kommunikation og konflikthåndtering
  • Sarah Holst Kjær, etnolog med speciale i parforhold. Hun forsker i kærlighed og matcher på kulturelle koder

Udover helt nye eksperter, så varsler DR også andre ændringer i det populære programformat, hvor formålet er, at singler skal finde kærligheden.

"Seerne kan se frem til tre nye eksperter, som tager nye metoder i brug. I år bruges blandt andet matchmetoden NEO-PI-3, der er en af de mest benyttede tests i verden for at afklare personlighedstype. Denne metode i kombination med samtaler og hjemmebesøg har dannet grundlag for denne sæsons match.

Derudover har eksperterne besluttet at sænke presset på de medvirkende, som for eksempel ikke længere skal overnatte sammen på bryllupsnatten. Derudover er der desuden indlagt pauser undervejs og de medvirkende kan se frem til en getaway med de øvrige deltagere sidst i forløbet, hvor de kan søge sparring fra de andre medvirkende," skriver DR i en pressemeddelelse.

Programchef Anna Garlichs ser frem til, at niende sæson løber over skærmen:

- "Gift ved første blik" er fortsat et relevant kærlighedseksperiment, som gør både deltagerne og seerne klogere på den svære kærlighed, som fylder så meget i danskernes liv - hvad enten man selv søger kærligheden eller allerede er i en kærlighedsrelation.

Se de nye eksperter i galleriet:

Eksperterne i "Gift ved første blik"

Læs mere om: