15. jan. 2021
Af Trine Larsen

Det er TV-lægen og hans datter dygtige til

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/julie_7.jpg
Foto: Hanne Juul og privat
Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling har mange talenter, f.eks er han god til at spille klaver. Hans 10-årige datter, Merle, er derimod meget glad for dans, og for blot et par måneder siden kunne tv-lægen se sin datter vinde sølv til danmarksmesterskabet for børn i talentrækken.

Corona-pandemien har givet mange forældre og deres børn udfordringer omkring børnenes fritidsinteresser. Således også for tv-lægen Peter Qvortrup Geisling, hvis 10-årige datter Merle er "vild med dans".

Faktisk er Merle ikke kun vild med at danse, hun er også rigtig dygtig til det. Så dygtig, at hun sammen med sin dansepartner i november deltog i danmarksmesterskabet i Randers, hvor hun og partneren dansede sig til en 2. plads i talentrækken. Vinderne blev et par fra Jylland, så lige nu er Merle Maria Geisling altså den bedste standard-latin-danser i sin klasse på Sjælland.

Med i Randers var også Peter Qvortrup Geisling og Merles mor, Christina Maria Meldola, der har givet danseglæden videre til sin datter. For Merles mor har også danset, siden hun var barn - og danser stadig for motionen og glædens skyld bl.a. sammen med Thomas Evers i Soul House, ligesom hun som 17-18-årig dansede show-dans bl.a. for Linie 3.

https://imgix.billedbladet.dk/pqg2_1.jpg
Merle sammen med Thomas Evers
Foto: Privat

Men nyde datterens succes til DM på nærmeste hold kunne de stolte forældre ikke. For mens danserne kom på præmie-podiet i den ene ende af hallen, måtte tilskuerne overvære konkurrencen i den anden ende og med corona-sikker afstand.

Lige nu er Merle dog uden fast dansepartner, og danseskolerne og trænings-faciliteterne er lukkede. Men når "hverdagen" vender tilbage, og restriktionerne bliver ophævet, håber familien Qvortrup Geisling på, at Merle finder en ny dansepartner, som hun kan finde danseglæden sammen med. I mellemtiden trænes der flittigt hjemme, og en solo-jive kan altid højne humøret, for som alle ved, så bliver man glad af at danse.

Læs interviewet med Merles far, Peter Qvortrup Geisling, i denne uge i BILLED-BLADET

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb02-forsider_0.jpg

Læs mere om: