Derfor flytter Stephanie Surrugue tilbage til Danmark
Au revoir Frankrig og bonjour Danmark. DR's 43-årige korrespondent Stephanie Surrugue vender nu næsen hjem mod København efter mere end fem år i udlandet.
Stephanie Surruge vil kaste anker
- Ja det har boblet længe. 2020 har fået mig til at tænke mere på tryghed. Hvor er de mennesker, der betyder mest for mig? Jeg har lyst til at kaste et anker i København nu, siger den fransk-danske journalist til ugebladet Se og Hør.
Jeg vil gerne bo centralt i København
Her fortæller hun også, at hun gerne vil bo helt centralt i København, fordi hun er et bymenneske og godt kan lide at spise ude og "mærke byen", fortæller hun til ugebladet.
Dermed bliver hun en af de udenrigskorrespondenter, der har fast base i København men som er klar til at tage afsted hurtigt, når det kræves.
- Når der fx er valgt i Frankrig, rykker jeg herned i nogle måneder, fortæller hun.