Deltagere tog fusen på Medina: Blev rørt midt i liveshow
Medina fik sig en overraskelse, hun sent vil glemme i "Stjerneklar". Deltagerne Laura, Sally og Cindy dukkede nemlig op på scenen forklædt som Medina selv.
De tre piger skulle synge kæmpehittet "Kun for mig" fra 2008, der stadig er en uundgåelig ørehænger den dag i dag. Pigerne holdte en sand fest i studiet, hvor Medina sad ved dommerbordet og blev rørt over pigernes optræden, hvor de havde iklædt sig tre af Medinas ikoniske outfits.
Efter deres optræden var Medina tom for ord, men hendes taknemmelighed var bestemt ikke til at tage fejl af.
– Det er så vildt at gense sig selv. Jeg blev så rørt, jeg vidste ikke, at det var mig. Hvor er det vildt, at I også bruger så mange af mine dansetrin!, udbrød Medina, der var meget imponeret over, hvor meget pigerne havde nærstuderet hendes liveoptrædner.
Du kan se "Stjerneklar" hver fredag kl. 20.00 på DR1.