Deler billeder bagom kameraet: Jacob Risgaard medvirker i nyt DR-program
Jacob Riisgaard kender de fleste nok bedst fra ”Løvens hule”.
Men i det nye år dukker han også op i et nyt tv-program, afslører han i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at bringe.
Han deler også en række billeder bagom kameraet fra optagelserne af programmet.
Det nye tv-program skal handle om, da IT-boblen bristede for 20 år siden.
- Det er over 20 år siden, at »dotcom«- og IT-boblen brast. Der havde ellers været fart på. Jeg solgte DVD’er online som en af de første i Danmark, og det gik skidegodt.
- Men så kom kæberasleren, kassen lukkede og jeg hæftede personligt for en gæld på 2 millioner. Hvad så nu? Jeg begyndte at sælge porno til Norge, der mere eller mindre var finansieret af den norske stat på et tidspunkt, hvor porno var ulovligt i Norge. Øh? Går den, så går den.
- Det var en skør tid, så jeg takkede naturligvis ja, da DR kom og spurgte, om jeg ville fortælle min historie om “dengang, IT-boblen brast” - og hvordan man kommer videre, skriver han i opslaget.
Samtidig løfter Jacob Risgaard sløret for, at også Martin Thorborg, Morten Strunge og Morten Wagner deltager i programmet.
Han afslører også, at programmet bliver sendt i seks afsnit.
Jacob Risgaard skriver også, at seerne kan glæde sig til at se det nye program til påske i det nye år på DR1.