29. mar. 2016
Af Maria Rode Olsen

Christopher i kæmpe X Factor-finale

Christopher
Christopher.
Foto: Krestine Havemann
Christopher og Mads Langer er blandt de syv kunstnere, der skal optræde til finalen i "X Factor" fredag den 1. april.

Der er lagt op til et brag af et show, når "X Factor 2016" slutter af med finalen.

Hele sæsonen af "X Factor" har været fyldt med talentfulde sangere, og finalen bliver ingen undtagelse.

Fire store danske kunstnere og tre talentfulde artister kommer og optræder sammen med Reem, Embrace og Alex, når Danmark skal finde årets vinder af "X Factor".

Christopher, Mads Langer, Scarlett Pleasure og phlake skal sammen med Patrick Dorgan, Alex Vargas og amerikanske Brandon Beal holde liv i showet og publikum sammen med den sædvanlige dommertrup, værtinde og selvfølgelig de tre finalister.

Hver finalist får lov til at synge sammen med to af de syv artister, når de skal vinde seernes stemmer. Hvem der skal synge duet med hhv. Christopher, Mads Langer eller de fem andre får vi først at vide under selve showet fredag.

"X Factor"-finalen bliver sendt direkte på DR1 fredag den 1. april klokken 20.

Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

Læs mere om: