Christian Eriksen om svær tid: Sådan har min familie støttet mig
Fodboldspiller Christian Eriksen har gået igennem nogle svære måneder.
I tv-interviewet ”Christian Eriksen – Min historie” fortæller han ærligt, hvordan den periode er.
Han deler blandt andet, hvordan hans familie har været hans klippe.
Et traume
Christian Eriksen og kæresten Sabrina har i tiden efter, at han faldt om under landskampen mod Finland, været hårdt ramt.
Heldigvis har de med tiden bearbejdet det, så han og Sabrina igen er trygge.
- Selvfølgelig har vi et traume sammen, fra hvad der skete den 12. juni, men efterfølgende har vi fået det bygget op til, at Sabrina stoler på, at jeg tager ned og træner og er væk et par timer, men trods alt kommer tilbage igen, fortæller Christian Eriksen i interviewet på DR.
Stor støtte
Christian Eriksen arbejder nu benhårdt på, at han igen kan vende tilbage på grønsværen.
Han har dog fået sin kontrakt med Inter afslutte, og er på jagt efter en ny klub at spille i. Samtidig håber han på igen at være med på landsholdet til VM i Qatar.
De drømme har han kun, fordi kæresten Sabrina og parrets to børn har støttet ham.
- Det har været en ekstra støtte, at jeg har følt, at de (familien, red.) støtter mig i gerne at ville spille fodbold igen, fortæller fodboldspilleren.
”Christian Eriksen – Min historie” kan ses på DR TV og DR 1 lørdag den 8. januar klokken 21.00.