Carsten Soulshock kræver flere penge af DR
Remee har prøvet det før. For Soulshock er det noget nyt at skulle hive penge op af egen lomme for at betale stylister og koreografer til sin X Factor-gruppe.
DR giver hver dommer en pose penge, der skal dække ophold, tøj, transport, stylist og koreograf til deres deltagere.
Netop det beløb skaber harme hos dommer-debutanten Soulshock, som påpeger, at udgifterne til en gruppe bestående af 11 er større end til tre deltagere, som de øvrige dommer har at tage sig af.
Derfor er det uundgåelig, at der må tages penge frem af egen lomme.
Det er både mere krævende og meget dyrere at have 11 deltagere end tre deltagere. Derfor har jeg også brokket mig til produktionesselskabet over, at mit budget er det samme, som de to andre dommere får, siger Soulshock til BT.
Remee forstår godt, at hans meddommers bekymring, men har selv punget over en kvart million ud, da han stod med grupperne og mener, at det er et spørgsmål om ildsjæl.
- Hvis man virkelig brænder for programmet og deltagerne, så glemmer man i kampens hede, at det har nogle økonomiske konsekvenser, siger Remee.
DR mener, at dommerne får, hvad de skal bruge. - Dommernes budget er steget voldsomt i år. Så jeg tror, det nok skal gå det hele, kommenterer underholdningschef Jan Lagermand Lundme.