Caroline Wozniackis ægtemand har godkendt hendes gallakjole til Sport 2022
Caroline Wozniacki og hendes familie har skiftet det solrige Florida ud med kolde Danmark for en stund.
Den 32-årige tennisstjerne har lørdag aften fået sin værtsdebut på det store DR-show ”Sport 2022”, hvor hun deler værtstjansen med Tina Müller og Josefine Høgh.
Alle tre kvinder bærer smukke outfits, men Caroline Wozniacki stjæler spotlyset i sin glitrende pailletkjole.
Meget glade
Det er den danske topdesigner Jesper Høvring, som står bag den smukke kreation, og han afslører, at det ikke kun er Caroline Wozniacki, som er meget tilfreds med kjolen.
Hendes ægtemand, David Lee, har nemlig også godkendt kjolen og har set den før showet.
- Caroline prøvede kjolen i torsdags i København, og hun var meget tilfreds og glad for kjolen, fortæller Jesper Høvring til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Hendes mand, David, sad også med til prøvningen, og han var også meget glad for kjolen!
Parret blev forældre til sønnen James den 24. oktober, og de har også datteren Olivia på halvandet år. Børnene var ikke til stede under kjoleprøvningen.